1:1 Rådgivning

Hjælp til selvhjælp

At være stresset og/eller hårdt ramt af overgangsalder kan være en cocktail, der slår kvinder omkuld. Og det kan være særdeles vanskeligt at blive hørt og behandlet i sundhedsvæsenet. Mange kvinder oplever at rende til lægen med symptomer, som enten bliver slået hen, eller undertrykt med medicin, hvilket giver anledning til mistrivsel.

Jeg har selv været i klemme i sundhedsvæsenet og har haft svært ved at trænge igennem lydmuren med mine fornemmelser af, at der var noget på færde i min krop, og at det ikke kun handlede om stress. I det sammenlagt halvandet år, jeg var sygemeldt, savnede jeg i den grad et menneske, der kunne give mig et overblik og forklaring på, hvad der var galt med min krop, og hvordan jeg kunne få det bedre. Jeg blev så forvirret af mange forskellige råd og behandlinger, der stak i alle retninger, især når ens egen dømmekraft er sat ud af drift, og man har det rigtig skidt.

1:1 Rådgivning tager udgangspunkt i din situation og dine symptomer. Du får viden om sammenhængen mellem dine symptomer, og sammen danner vi et overblik over din situation og lægger en plan for, hvordan du kommer videre. Hvad kan du gøre for at hjælpe dig selv, og hvor du kan hente eksperthjælp.  

Jeg er ikke læge eller behandler, men er journalist, underviser og formidler af viden om kvinder, stress og overgangsalder. 

Skriv til mig på kontakt@hormoncarla.dk og fortæl ganske kort, hvad dit problem er. Derefter kontakter jeg dig med henblik på at lave en aftale. Først når vi har aftalt et tidspunkt, skal du betale via 'Køb nu-knappen'. 1:1 Rådgivningen foregår over Skype eller som hjemmebesøg, hvis du bor i Storkøbenhavn.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig videre.

Med venlig hilsen

Hormon Carla

v/Dorthe Oxgren